top of page

UFFE KRISTIANSEN

"Egentlig er jeg uddannet landmand, men sideløbende har jeg taget ud og spille."

- Uffe Kristiansen

Jeg begyndte at spille som 10-årig og havde det første profesionelle job som 16-årig. Egentligt er jeg uddannet landmand, men sideløbende har jeg taget ud og spille. I 2004 tog jeg springet og blev fuldtidsmusiker.

Jeg har endvidere mangeårig undervisningserfaring fra musikskoler, aftenskolen, og efterskoler.

Jeg er vokset op med højskolesangbogen/salmebogen i den ene hånd og Louis Armstrong, Beatles m.fl. i den anden. Har spillet i mange sammenhænge i årenes løb: Jysk Swingservice, Fredericia Bigband, Seven Up, Lake City Jazz, Eastcoast Jazz Band, Arosia, Finn Ziegler, Etha Cameron,Jesper Thilo, Charlotte Halberg. Jacob Fischer, Kristian Jørgensen, Finn Odderskov, Jeppe Smith-Olsen, Jesper Bjarnesen, Jesper Riis, Daimi, m.fl. 

Ud over at spille solo og free lance, spiller jeg med:
Uffes Jazz Kapel
Jeppe Smith-Olsen, Uffe Kristiansen duo.
Gunnar Lautrup Trio

 

Jeg har endvidere i fra april 2011 startet et "søndagsjob" som kirkemusiker i to nabosogne, Hornum og Stouby, hvor jeg er ansat som organist. En spændende og udfordrende opgave for en pianist, som aldrig før har spillet orgel. 

 

Uffes Jazzkapel

Uffes Jazzkapel består af:

Kapelmester: Uffe Kristiansen
Uddannelse: landmand. Sideløbende autodidakt pianist. Har gennem de sidste 30 år spillet med diverse traditionelle og mainstream swingorkestre. Dannede omkring 1995 siden sit eget Uffes Jazzkapel med udgangspunkt i swingtraditionen. Har siden 2004 helliget sig musikken på fuld tid. Orkestret har haft stor succes som danseorkester til utallige koncerter, receptioner, uddannelsesinstitutioner, frokost-jazz arrangementer osv.

Orkestrets nyeste besætning består ud over Uffe Kristiansen på piano af:
 
Kontrabas: Jeppe Smith-Olsen
Konservatorieuddannet bassist hos Niels Henning Ørsted Pedersen. Ray Brown Traditionen. Spiller med et drive og en bund, som man skal lede længe efter.

Trommer: Kristian Leth
Nyere rytisk begavet navn på den danske/udenlandske jazzhimmel. Uddannet på Rytmekonservatoriet i Århus. Spiller med en rytmisk lethed og musikalitet, som sjældent opleves hos trommeslagere.

Saxofon, klarinet og fløjte: Finn Odderskov
En institution i det hjemlige jazzmiljø gennem mindst tre årtier. Spillet med Gud og hvermand til alt, hvad der kan spilles til: revy, koncerter, teater, street, festivaller...you name it. Ud over dette har han i en lang årrække haft sit pædagogiske virke på Vestbirk Højskole som vellidt musiklærer. STOR TONE, fed feeling og sublimt harmonisk overblik. En musikalsk klippe at læne sig op ad.

Jobs
Orkestret spiller til stort set ethvert arrangement, så længe publikum holder af et godt swingende drive. Vores repertoire er stort, så der er noget for enhver smag - lige fra kirkekoncert til guldbryllup. Vi kan også bookes til skolekoncerter, og som enkeltmusikere f.eks. til middage - piano/bas eller trio.

Kontakt:
Uffe Kristiansen, tlf. mobil: 40 32 53 87 - 
mail: hoejvang8721@gmail.com

 

Jeppe Smith-Olsen/ Uffe Kristiansen Duo

Koncerten vil indeholde jazzkoraler, salmer samt danske sange. Folkelighed med kvalitet!

Jeppe Smith-Olsen, kontrabas
Uddannet på Vestjysk Konservatorium hos Finn Hansen, Morten Hansen og Niels Henning Ørsted Pedersen, samt mastercalss hos Lucas Drew fra Miami Symphony Orchestra.

I sit uddannelsesforløb har JSO dyrket den rytmiske musik med stor entusiasme og kombineret med tekniske, teoretiske og andre erfaringer fra den klassiske baggrund, har han haft et formidabelt springbræt, når det drejer sog om at etablere sig i jazzens forunderlige verden.

JSO er inspireret af den gamle bastradition så som Ray Brown, Poul Champers, Oscar Pettiford og NHØP. JSO har indspillet med Willy Egmose, Jesper Thilo, Finn Ziegler, Daimi, Putte Wichmann, Scot Hamilton og mange mange flere.

Uffe Kristiansen, piano
Begyndte at spille som 10 årig. Første professionelle job som 16 årig. Uddannet landmand, men har sideløbende taget ud at spille. Har spillet som fuldtidsmusiker siden 2004. Har endvidere mangeårig undervisningserfaring fra musikskoler, efterskoler og aftenskoler.

Karakteristika - er vokset op med højskolesangbogen/salmebogen i den enehånd og Louis Armstrong, Beatles m.fl. i den anden hånd. Har spillet i mange sammenhænge i årenes løb: Jysk Swingservce, Fredericia Big Band, Seven Up, Lake City Jazz, Eastcoast Jazzband, Arosia, Finn Ziegler, Jesper Thilo.

Spiller til receptioner, diner, mindre koncerter, kirkekoncerter. Duoen bliver af og til udvidet med sangerinden Inge Kristiansen. Kan tilbyde højskoleaftener med f.eks. Anton Berntsen som emne.

Kontakt:
Uffe Kristiansen
Tlf. 75 89 53 87 - mobil 40 32 53 87
mail: hoejvang8721@gmail.com

 

Gunnar Lautrup Trio​

Trioen er opstået ved et spillejob, som det ofte sker. Konstellationen trompet, piano, guitar/sang er usædvanlig, og derfor valgte trioen at prøve yderligere kræfter med denne besætning. 
Den er siden blevet taget godt imod ude på spillestederne, især på Riverboat Jazz, hvor den har spillet hvert år siden dannelsen i 2004.
Spillestil: Blanding af ny og gl. genrer med lidt bluesguitar/sang koblet på af Jesper Bjarnesen.

Gunnar Lautrup - trompet
Jesper Bjarnesen - guitar og vokal
Uffe Kristiansen - piano

Booking:
Gunnar Lautrup 

Hovedgaden 65

8220 Brabrand

Telefon +45 26 18 06 30

arkibyg.dk@hotmail.com

bottom of page